3 dages workshop, hvor du bruger din vrede kreativt i godt selskab med en billedkunstner og en forfatter, som guider dig til at sætte ord og billeder på. Samtidig har vi det sjovt. Alle dage kl. 10-16.

Vrede er ofte ildeset i vores samfund, og det kan være svært at give oprigtigt udtryk for den.
Velkommen til 3 dage, hvor vreden kan komme til udtryk på en måde, hvor der også er plads til grin og
uhøjtidelighed.Vreden kan udtrykkes i ord og billeder, og Rikke Volf og Rikke Oberlin har inspiration til hvordan.

Der kræves ingen kunstneriske forudsætninger – alle kan være med, når blot du er nysgerrig på at
udforske vreden som fænomen. Kom og leg med os!

Undervisere:
Forfatter og forlægger Rikke Oberlin Flarup. Interesserer sig for den handlekraft, der ligger i vreden og
bruger skriften til at slippe den ud. www.arkivfordetaljer.dk. Kontakt: rikke@arkivfordetaljer.dk
Billedkunstner Rikke Volf. Uddannet fra Danmarks Designskole. Kom helskindet gennem en skilsmisse ved at udtrykke vreden kreativt. 25 års undervisningserfaring. www.rivo.dk. Kontakt: rivo@rivo.dk

Tilmelding:
Send mail til rivo@rivo.dk og skriv hvilken workshop du ønsker at tilmelde dig. Skriv dit fulde navn, adresse og tlf. Så får du en faktura tilsendt, og når den er betalt har du sikret dig en plads. Husk at skrive, om du ønsker overnatning og frokost. Evt. tilkøb af mad og materialer ordner vi når vi mødes.

Sted:
Tudsegården
Birkebakken 5
Havnsø
4591 Føllenslev.

Her bor Rikke Volf
tlf. 60671062
rivo@rivo.dk


Overnatning: Medbring telt eller kom først til et lille værelse på Tudsegården mod 200 kr. pr. nat. En ekstra person i dobbeltsengen = 300 kr. pr. nat. Der findes også B&B i nærområdet. Spørg!
Materialer: Vi arbejder bl.a. med akrylmaling. Du kan medbringe egne materialer eller tilkøbe til indkøbspris. Du får nærmere besked når vi nærmer os.

Pris: 1850 kr. Dækker kursus med 2 undervisere i 3 dage samt kaffe/te. Frokost kan tilkøbes eller du har en madpakke med. 5-12 deltagere