3 dages intuitiv maleworkshop med kunstner og shaman.14.-16. juni 2024. Alle dage kl. 10-16.

Her er der rum til fordybelse i, hvad der rør sig i dit liv lige nu og omsætte det til en intuitiv maleproces. Det kan være følelser, tanker, stemninger eller emner, som du er optaget af. Billedkunstner Rikke Volf og shaman Ada Coming Wind byder velkommen til leg, maleri og fordybelse.

Alle kan være med uanset male-erfaring, og alle får hjælp til maleriet på deres eget niveau. Du bliver hjulpet igang på måder, hvor proces, flow og abstrakte virkemidler er i fokus. Vi starter med en fantasirejse, og i den efterfølgende maleproces vil Rikke Volf komme med masser af tips til konkrete teknikker og tilgange, der kan sætte skub i en legende tilgang til maleriet.

Ada Coming Wind tager Vølvens rolle – en slags orakel – og hun vil guide dig igennem en shamanistisk meditation. Hun er til rådighed gennem hele processen med råd og vejledning både vedr. billeder og livsudfoldelse. I forbindelse med en gruppe-seance får du mulighed for at stille spørgsmål til Vølven om dit liv eller maleri.

Undervisere:
Shaman Ada Coming Wind har rig og alsidig +30 års erfaring indenfor shamanisme, healing, clairvoyance, ceremonier og vejledning, både i det “menneskelige” og “det spirituelle” og LIVET! www.sacredspace.menneske.dk
Billedkunstner og psykoterapeut Rikke Volf. Uddannet på Danmarks Designskole og Psykoterpautisk Institut.
+25 års undervisningserfaring med fokus på sjove, frie og legende billed-processer. Tegner, maler og eksperimenterer med alverdens materialer. www.rivo.dk.

Tilmelding:
Send mail til rivo@rivo.dk og skriv hvilken workshop du ønsker at tilmelde dig.
Skriv dit fulde navn, adresse og tlf. Så får du en faktura tilsendt, og når den er betalt har du sikret dig en plads. Husk at skrive, om du ønsker overnatning og frokost. Evt. tilkøb af mad og materialer ordner vi når vi mødes.

Sted:
Tudsegården
Birkebakken 5
Havnsø
4591 Føllenslev.

Her bor Rikke Volf
tlf. 60671062
rivo@rivo.dk

Overnatning: Medbring telt eller kom først til et lille værelse på Tudsegården mod 200 kr. pr. nat. En ekstra person i dobbeltsengen = 300 kr. pr. nat. Der findes også B&B i nærområdet. Spørg!
Materialer: Vi arbejder bl.a. med akrylmaling. Du kan medbringe egne materialer eller tilkøbe til indkøbspris. Du får nærmere besked når vi nærmer os.

Pris: 1850 kr. Dækker kursus med 2 undervisere i 3 dage samt kaffe/te. Frokost kan tilkøbes eller du har en madpakke med.
5-12 deltagere

http://www.rivo.dk/wp-content/uploads/2024/02/foraarsworkshopsKAN24.pdf